Udpluk og citater

Nye ord... "er nødvendige ord, der også skal beskrive de nye måder, virelaterer os til hinanden på (speeddating), og hvordan vi er begyndt atbevæge os rundt i hverdagen (google), mener sprog- ogkommunikationsekspert Line Pedersen, der står bag konsulentfirmaetOrdkløveren.

– Et ord som stresskultur er opstået, fordi der erkommet en situation, hvor vi har behov for at beskrive en ny tilstand.Det samme gælder kikkekø, der beskriver tendensen til, at vi stopper oppå motorvejen, når der sker en ulykke. De ord, der bliver hængende, erdem, der udfylder et hul. De, der forsvinder, er dem, der ikke længererelaterer sig til det liv, vi lever, forklarer hun og nævner ord somafghanerpels fra 1970'erne, datamaskine fra 1950'erne og ghettoblasterfra 1980'erne."

Link til artiklen

"Mange af os, der i dag arbejder på mobile enheder på arbejdspladsen, kommer jo fra en anden tid, hvor vi lærte at skrive håndskrift og kommunikere i andre tempi. I dag er sproget hurtigere og ofte tappet for venlighed," siger hun og tilføjer, at man skal kende hinanden godt, hvis ikke de meget få ord skal opfattes som uvenligt.

"Det handler om at mestre det kreative sprog, der blandt andet rummer smileys og andre af de kreative nye tegn, som mange ellers opfatter som en tand for teenage-præget, men det virker ofte, hvis man vil sende et venligt signal," lyder det fra Line Pedersen- Hun råder virksomhederne til ikke blot at introducere medarbejderne til de nye mediers tekniske værktøjer, men også til hvordan de håndtere sproget i den slags kanaler.

Link til artiklen

"Når kommunikationen såvel internt som eksternt i virksomhederne i stigende grad flyder »Det er helt normalt blandt teenagere at sige lol og rofl, ligesom Kim Larsen-generationen sagde knæhøj karse. Det er igen det samme som nederen og grineren, der ikke længere er moderne blandt teenagere. Chatsproget er interessant med en bestemt sproglig tone og tilhørsforhold hos de unge. Det er helt normalt, at de unge udvikler sproget. Men udbredelsen er meget større, når de deler koder og lærer af hinanden på skrift i fælles fora som Facebook, Arto og MySpace.«

Link til artiklen

"Når kommunikationen såvel internt som eksternt i virksomhederne i stigende grad flyder gennem kanaler som messaging, sms, blogs og wikis, er det vigtigt, at medarbejderne faktisk formår at håndtere det sprog, som fungerer i de forskellige kanaler".

Sådan lyder det fra sprog- og kommunikationsekspert Line Pedersen, der står bag konsulentfirmaet Ordkløveren og er medforfatter til bogen ‘E-mail kommunikation’.

"For de unge er e-mailen nærmest forældet. De er multi-kommunikerende, og for dem handler det om at være til stede i samme tid og udveksle korte beskeder. Og så er eksempelvis messenger-funktioner geniale, fordi man kan se, hvem der er på – og opnå noget socialt i forbindelse med at udveksle informationer."

"I dag er vi deltagere. Og det betyder, at vi kommer til orde, at vi udveksler i løbende dialog. Og når vi på den måde ’samtaler’, hvad end det er mundtligt eller på skrift, ja så samarbejder vi om sproget og om udviklingen af det. Det betyder at vi konstant er nødt til at være sikre på at vi bliver forstået og at de ord og det sprog vi anvender nu også er det rigtige og bliver godtaget i den anden ende af dialogen. Vi justerer vores ord og udtryk ind i forhold til hinanden. Så på nogle områder har vi netop meget mere de fælles referencerammer til løbende forhandling, end vi havde tidligere."

"Som virksomhed kan man ikke forvente, at alle medarbejdere mestrer at finde den rette sprogtone til de mange e-mail, de sender ud hver dag. Ligesom med andre redskaber i virksomhederne skal medarbejderne introduceres til, hvordan de mest hensigtsmæssigt kommunikerer via e-mail. De skal vide, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt, forklarer Line Pedersen, der tidligere har arbejdet som sprogchef hos Top Danmark"

"Smileyen skal vi bruge til at bringe stemningen med ind i det forholdsvist ordfattige medie, som både e-mail, SMS og Messenger er. Der er begrænset plads til at udtrykke sig, og derfor er det vanskeligt at formulere sig ud af venligheden. Uden Smiley’en ville en besked let komme til at lyde meget kommanderende. Jeg synes, det er genialt fundet på"

"Topdanmark sender hvert år 12 millioner breve. Formålet med selskabets sprogprojekt har blandt andet været via disse breve at forbedre forholdet til kunderne, lægge afstand til branchens  forsikringsjargon, få telefonsamtalen og brevsproget til at ligge i harmonisk forlængelse af hinanden. Alt sammen for at få mere tilfredse kunder."

"Der er ingen tvivl om, at e-mailen er en udfordring for de offentlige myndigheder. E-mailen er lig med langt mere naturlig og uformel dialog end fx breve. Den gammeldags skrankepavetænkning og dermed også kancellisproget skal derfor aflæres fuldstændig, for at e-mail-dialogen kan lykkes, og menigmand kan føle sig godt hjulpet. E-mailens sprog skal være lige så naturligt som det sprog, vi anvender i telefonsamtalen,” siger Line Pedersen

"Man har en politik for alt i virksomhederne. En kommunikationspolitik. En sprogpolitik. Men man har ingen politik for e-mails. Det er svært at forstå, for man støder på ganske mange tilfælde, hvor det er tydeligt at kommunikationen brister mellem kunde og virksomhed. I al virksomhedens kommunikation står e-mailen og stritter helt alene. Man har styr på telefonsamtaler, breve og på personlige samtaler ned til mindste detalje. Men e-mails, det klarer medarbejderne selv," siger hun.